Beskrivelse
Brug den samlede tegnemaskine sammen med det simple kredsløb (Version 1) fra step 4 til at afprøve nogle forskellige sammensætninger af tandhjul for at finde ud af, hvad de tegner.
Du skal være opmærksom på, at det er ikke er sikkert at din tegning kommer til at se ud præcis som de mønstre vi har vist her på siden. Ud over tandhjulene størrelse er det jo også tandhjulenes placering, sammen med tegnelinealens og pennens placering, der bestemmer hvordan mønsteret ser ud, og hvor stort det bliver.
Husk altid at teste uden pen om dit mønster kan være inde på tegnepladen, når maskinen kører. Ellers risikerer du pennen hænger fast på kanten af tegnepladen, når du kører ud over den. Hvis dit tegneområde fylder mere end tegnepladen kan du prøve at flytte på linealen, og der hvor penholderen sidder fast på linealen, indtil det kan være der.
De 4 første mønstre vi har tegnet herunder bruger alle tegnepladen med tandhjulet nedenunder, der har 152 tænder som udgangspunkt (drivende tandhjul), og det næste tandhjul der er skrevet på er det tandhjul som tegnelinealen sidder på. Det mellemliggende tandhjul betyder ikke noget for gearingen som beskrevet under step 1 – det bruges kun til at skabe lidt afstand til tegnepladen, for at det hele kan køre rundt.
Mønster 1: Anvend tandhjul 152 og 76
Mønster 2: Anvend tandhjul 152 og 114
Mønster 3: Anvend tandhjul 152 og 85
Mønster 4: Anvend tandhjul 152 og 125
Tænkeopgave: Kan du mon regne ud hvorfor Mønster 1 gentager sig 2 gange ud fra de tandhjul der er brugt?
Svaret: Du skal bruge formlen SlutGear/StartGear – dermed er gearingsforholdet 76/152 = 0,5.
Yderligere information:
Du behøver ikke nødvendigvis bygge helt de samme opstillinger som vi har gjort, men vi synes bestemt du skal prøve at bygge et planetgear, som dem vi har vist i Mønster 5 og 6.
Info om næste step: Der kommer en serie billeder i step 6, der viser hvordan man bygger planetgear.